“Demokrati” og “demokratisk” er ubetingede plusord. I den politiske debat er der altid en konkurrence om at fremtræde mest “demokratisk”. På samme måde er modsætningsbegreber: “diktatorisk”,”diktatur”, og “autokratisk” ubetinget negative.
Hvad vi forstår vi demokrati, er derimod en anden sag. Denne artikel handler om et ofte overset aspekt af demokratiets væsen:
Beskyttelsen af individet mod et myndigheden som overmagt, der kan “skalte og valte” med mennesker nærmest efter forgodtbefindende, er et helt centralt motiv for Den franske uafhængighedserklæring.
Lovgivning i form af skrevne instrukser har vi i Danmark haft siden 1241. Den katolske kirke, hofferne, de gejstlige og adelen kunne læse og skrive. At bygge et system op, baseret på et skriftsprog var centralt for konge og adel. Der er noget misforstået over, at hver gang vi i Danmark skal henvise til, at Danmark “jo er demokratisk”, så ser vi billedet af Københavns Byret med teksten: “Med Lov skal land bygges” fra Jyske Lov. Hele middelalderens og enevældens historie bygger på skriftsproget som magtmiddel.
De magtesløse var de livegne bønder, der ikke kunne læse eller skrive, men måtte nøjes med at gøre, hvad der blev sagt. . I det omfang, dansk skriftsprog blev udbredt efterhånden, kunne adelen, hoffet og de gejlstlige slå over i fransk og latin. Skriftsproget var et magtmiddel. Og det er det stadigvæk.
Det helt centrale ved magtadskillelsen er, at det svageste individ skal sikres mod overmagtens tilfældige og ulovhjemlede ind- og overgreb.
Derfor er retssikkerheden her et fundamentalt grundelement.
Og det er helt svigtet i det danske politiske system-
Litteratur:
Montesqieu: L’esprit des Lois
Om Jean Jacques Rousseau
Enzensberger: Til forræderiets teori