Nedenstående sendte jeg til Sønderborg Kommune 19. februar
Handler ”Bedragerigruppen” i overensstemmelse med gældende ret?
Spørgsmål/åbent brev til Byrådet
Af Mikael Hertig
Alternativet, cand. scient. pol.
1. Spørgsmål til Sønderborg Byråd
Vil byrådet af eksterne forvaltningsretseksperter undersøge, om Bedragerigruppen overholder gældende retsgarantier og garantiforskrifter i alle de sager, der har ført til sanktioner for socialt bedrageri i årene 2023 og 2024?
2. Baggrund
Forleden kunne jeg læse en glad, triumferende meddelelse fra ledelsen af kommunens kontrolgruppe, benævnt ”Bedragerigruppen”. Man havde skovlet 14 millioner tilbage til kommunekassen, som tilsyneladende var hentet gennem bødelignende sanktioner og tilbagebetalinger fra borgere, der skulle have svindlet med sociale midler. Jeg har kendskab til et par sager, hvor det ikke er gået ordentligt til. Derfor spørger jeg nu, om Byrådet vil lade samtlige sager gennemgå af forvaltningsretlige eksperter for at finde frem til, om de fejl, jeg har set begået, går igen i andre sager også?
Når en borger anklages af kommunen for muligvis at have begået ’socialt bedrageri’, sker der et afgørende skift i personens retsstilling overfor kommunen. Han står med noget, der minder om en tiltalts rettigheder på en lang række punkter. Vedkommende behøver ikke at udtale sig. Navnlig har den pågældende krav på i ro og mag forlods at sætte sig ind i de sagsakter, der begrunder anklagerne. Vedkommende har ret til at protestere overfor fremstillingen, fordi kommunen har pligt til at lade afgørelserne hvile på sande observationer og påstande. Det hedder kontradiktion. Mit indtryk er, at de pågældende ikke har haft reel mulighed for kontradiktion. Bedragerigruppen fungerer i så fald både som anklagemyndighed og dommer.
Facebook: Må kontrolgruppen, i Sønderborg “Bedragerigruppen”, tjekke facebookprofiler?
Ombudsmanden skriver, at bedragerigruppen gerne må tjekke facebookprofiler i sit overvågningsarbejde, forudsat der er tale om en åben facebookprofil
Læs her: https://www.ombudsmanden.dk/find-viden/nyheder/2011/facebook-profiler
Man kan modsætningsvis heraf konkludere, at kontrolgruppen ikke må tjekke lukkede, private facebookprofiler.
Magtadskillelse
Da vi lever i et land med magtadskillelse mellem udøvende og dømmende magt, tjener retsgarantierne i forbindelse med tvangsindgreb udenfor strafferetsplejen til at sikre, at dommene er afsagt i overensstemmelse med den europæiske menneskerettighedskonventions artikel 6 og den i strafferetten almindeligt gældende uskyldsformodning.
Det betyder så også, at hvis disse regler ikke er overholdt, så overtrædes fundamentale regler for, hvorledes et demokrati skal fungere.
Derfor er der grund til at få samtlige sager undersøgt en ekstra gang.
Hvis centrale garantiforskrifter eller retsgarantier ikke er overholdt, må de pågældende få de inddragede beløb tilbagebetalt, ligesom der skal tages stilling til evt. erstatning.
3. Hvilke forvaltningsretlige regler bør undersøges?
Er borgeren orienteret om sin ændrede retsstilling som anklaget? (Selvinkriminering)
I det øjeblik, en borger orienteres om, at vedkommende står overfor en nedlagt påstand om socialt bedrageri, enten mundtligt eller skriftligt, skal vedkommende orienteres om sin retsstilling med det samme, det kaldes ’selvinkriminering1’. Det er mit indtryk, at den regel aldrig overholdes. Måske orienteres den anklagede overhovedet ikke herom, ejheller i det sagens senere forløb.
Konsekvensen er i disse tilfælde, at vedkommende ikke levnes plads til nogen form for kontradiktion.
Vejledning om retten til at lade sig repræsentere.
I henhold til forvaltningslovens § 8, stk. 1 har den anklagede for socialt bedrageri ret til at lade sig repræsentere af andre, fx en partsrepræsentant eller en advokat. Efter samme lovs § 7, stk.1. har forvaltningen pligt til at vejlede borgeren herom. I sager som denne bør borgeren altid orienteres om sin ret til at lade sig repræsentere.
Jeg har ikke kendskab til sager, hvor sådan orientering har fundet sted i Sønderborg Kommune.
Om partshøring i kontrolgruppesager.
Ved partshøring forstås, at borgeren (”parten”) får lejlighed til at deltage i en proces, der sikrer, at oplysningsprincippet overholdes. Dertil hører også legalitetsprincippet, hvorefter kravene til sagens præcise oplysninger skal have direkte lovhjemmel, jo mere indgribende en mulig forvaltningsakt der er tale om.
Kommunen har hele bevisbyrden, og alle alle afgørelser skal hvile på sande observationer. Når den anklagede skal inviteres til at udtale sig gennem en partshøring, skyldes det hensynet til, at den endelige afgørelse skal hvile på et sandfærdigt og juridisk rigtigt grundlag. Ombudsmanden skriver, at forvaltningen aldrig må forveksle en partshøring med en afhøring2.
Forvaltningen kan naturligvis vælge, om formen skal via mundtlig ved et møde, eller den skal være skriftlig. Men kravet er under alle omstændigheder, at den anklagede skal kunne læse og tage stilling til de foreliggende skøn og påstande, før eventuelle møder holdes. På den baggrund anbefaler Ombudsmanden en skriftlig proces i stedet for afholdelse af fysiske møder. Det indebærer den fordel, at hvad der ligger på skrift, har karakter af bevisligheder, og at mulige misforståelser lettere kan afdækkes.
Om retten til at få berigtiget muligvis falske oplysninger om sig selv, anvendelsesbegrænsning mv.
Databeskyttelsesforordningen (GDPR) giver enhver ret til at forlange oplysninger om sig selv berigtiget. Kommunen skal, så snart den møder en borgers påstand om, at oplysninger om vedkommende er sande, selv og egen drift med det samme indlede en undersøgelse af, om den bestridte påstand er sand eller falsk. Mens undersøgelsen pågår, må påstanden ikke indgå i nogen form for afgørelse. Det kaldes anvendelsesbegrænsning. Det bør undersøges, om kommunen overholder denne regel. Ved et spørgsmål har Byrådet nægtet at ville efterleve vejledningspligten vedr. GDPRs artikel 16 om berigtigelse, artikel 18 om anvendelsesbegrænsning og artikel 19 om at orientere andre myndigheder om, at tidligere fremsendte dokumenter indeholdt falske, nu berigtigede informationer.
Læs nærmere herom, punkterne 30-34.
Om brug og misbrug af sociale medier i disse sager
Hvis en borger, for eksempel på en åben facebookprofil skriver om sine oplevelser på rejser og i familien, kan det vække mistanke om, at fx. rådighedspligten jf. Lov om en aktiv socialpolitik ikke har været overholdt. Ombudsmanden udtaler, at kontrolgruppen gerne må studere de åbne facebookprofiler, men ikke de private. Jeg ser gerne undersøgt, om denne regel lejlighedsvis har været overtrådt.
Om pligten til oversættelse modsat tolkning
Om forståelse af afgørelsesbegrebet
Borgeren kan klage over det, der kaldes afgørelsessager, men ikke over faktisk forvaltningsvirksomhed. En afgørelsessag er en sag, hvor der kan træffes afgørelser, typisk med gyldighed for en borger. Ombudsmanden skriver:
En afgørelse i forvaltningslovens forstand vil i almindelighed være karakteriseret ved, at der er tale om
en udtalelse fra en offentlig myndighed, som udstedes på et offentligretligt grundlag (i modsætning til privatretligt grundlag, f.eks. en aftale), som går ud på ensidigt at bestemme, hvad der er eller skal være gældende ret, og som retter sig mod eksterne modtagere (i modsætning til internt mod myndigheden selv).
Undertiden støder man på, at forvaltningen afviser klageadgang med, at der her klages over forhold, der ikke har noget med selve den senere afgørelse at gøre. Juridisk kan der vel godt argumenteres over, at elementer i sagen, der ikke kan tænkes på nogen måde at kunne få betydning for sagens endelige afgørelse, afvises som faktisk forvaltningsvirksomhed. Det kræver i det mindste en begrundelse.
___________________________________________
-
Litteratur
Databeskyttelsesforordningen, GDPR
https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:32016R0679&from=DA
Folketingets Ombudsmand 2012 om utilstrækkelig oplysning i sager om socialt bedrageri: https://www.ombudsmanden.dk/media/53455/pdf.pdf
Folketingets Ombudsmand om selvinkriminering i sager om Socialt bedrageri: https://www.ombudsmanden.dk/find-viden/beretninger-og-andre-publikationer/artikler-offentliggjort-i-ombudsmandens-beretning/artikler-i-fob-2012/retssikkerhed-i-sager-om-socialt-bedrageri
Forvaltningsloven: Se bestemmelserne navnlig § 7, 8 og 9:
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2014/433
Retssikkerhedsloven, navnlig § 10: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2024/261
1Ombudsmanden har skrevet en udførlig kommentar, der bør læses i sin helhed: https://www.ombudsmanden.dk/find-viden/beretninger-og-andre-publikationer/artikler-offentliggjort-i-ombudsmandens-beretning/artikler-i-fob-2012/retssikkerhed-i-sager-om-socialt-bedrageri
2Ombudsmanden skriver : ”
[Kommunens svar] efterlader det indtryk at forvaltningen mener at partshøring er en afhøring af parten. Som det ses af forvaltningslovens § 19, stk. 1, er der tale om en pligt til at forelægge sagens faktiske oplysninger for parten forat give denne lejlighed til at kommentere dem. Det er således en løbende ekspedition i sagsbehandlingen som ikke kræver at den gennemføres af en anden end den almindelige sagsbehandler. Formålet er at parten får lejlighed til at korrigere eventuelle fejl, gøre opmærksom på huller eller selvmodsigelser i de indhentede oplysninger, pege på bevismæssig usikkerhed osv. Ofte vil det stemme bedst med formålet at partshøringen gennemføres skriftligt. Partshøring er et tilbud til parten om at udtale sig, og det er derfor hverken påkrævet eller foreneligt med formålet at parten samtidig udspørges uddybende eller
bliver indskærpet sin oplysningspligt. Partshøringen omfatter samtlige oplysninger af relevans for sagsforholdet. Det vil derfor være naturligt at partshøringen gennemføres så sent i sagsforløbet som muligt.”
