Min store retsvildfarelse:
Den vedrører denne grundlovsbestemmelse:
§ 63. Stk. 1. Domstolene er berettigede til at påkende ethvert spørgsmål om øvrighedsmyndighedens grænser. Den, der vil rejse sådant spørgsmål, kan dog ikke ved at bringe sagen for domstolene unddrage sig fra foreløbig at efterkomme øvrighedens befaling.
Har vi nogensinde haft demokrati i Danmark?
Svaret på det spørgsmål kommer an på definitionen. Jeg har først og fremmest lagt vægt på den franske revolution og magtens tredeling. Revolutionens fædre, Montesqieu og Rousseau forlangte, at det magtesløse normalmenneske skulle have et effektivt forsvar mod magtsystemets vilkårlige skalten og valten.
Jeg har overset, at de daværende danske magthavere ikke har været rigtig til sinds at slippe kontrollen. At de har udvandet med lidt sjatpisseri her og der for at afgrænse deres territorium sådan lidt under radar, det har jeg hele tiden vidst.
Jeg har tyet til advokatadlens andre metoder, Læs Kafka.
“Vore love er ikke almindeligt kendte. De holdes som hemmeligheder for den lille gruppe af adel, der styrer os… Det er en tradition, at de eksisterer og er betroet adelen som hemmeligheder. Det er mere end en gammel tradition, og de er troværdige på grund af deres alder. De er ikke kendte og kan ikke være det, fordi karakteren af disse love også kræver, at deres eksistens hemmeligholdes.” Frantz Kafka 1901
Franz Kafka: https://de.wikisource.org/wiki/Zur_Frage_der_Gesetze.
Men det ene udelukker jo ikke det andet. Formodningen, også kaldet hypotesen, jeg nu vil undersøge:
“Ønskede kongemagten og embedsværket ved formuleringen af Grundloven i 1849 embedsværk på grundlovsniveau at afskære den almindelige danske borger fra fri rettergang overfor myndighederne?”.
Hvis det er sandt, skal der jo ikke stå på min plakat: “Tag demokratiet tilbage!”. Det antyder jo, at jeg skulle mene, at vi engang har haft demokrati her i landet, og nu skulle det dreje sig om at genskabe det. Men hvis vi aldrig rigtig har haft det, burde der jo have stået: “Lad os få demokrati! En god idé…” Det er med slet skjult reference til Mahatma Gandhi, der af en engelsk journalist skulle være blevet spurgt: “Hvad synes De om civilisation?“, hvortil Gandhi skulle have svaret: “Det er en rigtig god idé”.
En bekendt af mig, Heidi Dissing, klaskede forleden et indlæg af advokat Mads Pramming op. Det stammer fra en konference på Christiansborg., Indlægget skal du høre her:
https://www.youtube.com/watch?v=4rgLkuUbO3I
En retsvidfarelse er en fejltagelse af en lovbestemmelse. Man tror, juraen siger eet, men i stedet siger den noget andet. Man kan ikke være jurist uden at lande i retsvildfarelser. Men der gik jeg rundt og bildte mig ind, at grundloven om ikke sikrede, så dog åbnede for fuld beskyttelse af mennesket mod det politiske system og dets magthavere i bred forstand. Jeg kan endnu ikke helt konkludere, at der er tale om en kæmpestor forståelse – af et vigtigt emne indenfor den del af faget, der interesserer mig allermest. Men noget tyder på det.
Jeg er sikker på, at demokrati i den forstand er lader sig gøre. Men det er måske en idé at sætte en grundlovsændring på den politiske agenda.