Denne artikel udtrykker min retspolitiske private holdning. Kort sagt mener jeg ikke, at Børn- og Ungeudvalget i den nuværende udformning er foreneligt med demokratiske grundprincipper.

 

For at et domstolslignende organ i Danmark kan kaldes uafhængigt, skal det opfylde flere krav:

Lovbestemt uafhængighed: Organets uafhængighed skal være fastlagt i lovgivningen.

BUU er reguleret ved lov, så betingelsen er opfyldt

 

Saglig og upartisk sagsbehandling: Organet skal sikre en behandling af sagerne, der er fri for bias.

Betingelsen kan næppe anses for  opfyldt.

 

 

Reguleret sammensætning: Medlemmerne af organet skal være udpeget i henhold til lovgivningen og bestå af personer med relevant ekspertise

De to byrådsmedlemmer må antages at leve i nær symbiose med forvaltningen. Der er ingen repræsentation for den anden side af bordet.

Sammensætningen er reguleret ved lov, men den er skæv,  og borgeren risikerer først at blive inddraget, når foranstaltningen er beskuttet, men ikke gennemført

Kvalificeret ledelse: Formanden for organet skal være en dommer eller en juridisk professor med omfattende juridisk ekspertise

Den beskikkede dommer har i almindelighed ingen adækvat faglig kompetence indenfor om forvaltnings- og socialret.

Adskillelse fra forvaltningen: Selvom organet er en forvaltningsmyndighed, skal det fungere uafhængigt ligesom domstolene.

Det gældet slet ikke BUU.

.

Transparent proces: Sagsbehandlingen skal være gennemsigtig, med løbende orienteringer til borgeren.

Tværtimod inddrages borgeren mindst muligt.

 

 

Mulighed for selvrepræsentation: Borgere og virksomheder skal have mulighed for at føre deres egen sag uden krav om advokatrepræsentation

 

Om det er en fordel med selvrepræsentation eller ej, kan muligvis diskuteres. Men betingelsen er ikke opfyldt.

Disse krav skulle kunne  sikret , at nævnet ville kunne  træffe afgørelser på et uafhængigt og retfærdigt grundlag. Det kunne have  bidrager til at indføre   retssikkerhed og tillid mellem borgere  og myndigheder i et fremtidigt  dansk retssamfund.

Magtfuldt, men hverken bu eller bæ.

 

 

Man må knibe sig i armen og spørge: Er det et nævn, eller er det bare en del af kommunen?

Børn-og ungeudvalget (BUU) er meget magtfuldt, og det styres af sagsbehandlerne i familieforvaltningen i symbiose med medlemmerne udenfor kommunen.

 

Man kan ikke henvende sig til en kommunes Børn- og UngeUdvalg. Set fra individside eksisterer det slet ikke.  Det har intet brevpapir, intet telefonnummer, ingen adresse.

På den måde lever det i en fosterlignende tilstand inde i maven på  kommunens familieforvaltning.

På den anden side har kommunens borgmester og økonomiudvalg ingen mulighed for direkte at påvirke udgiftskrævende dispositioner. En enkelt anbringelse koster kommunekassen i nærheden af 1 million kroner om året, men byrådets kompetence til at styre sin økonomi er sat reelt ud af kraft.

Der er hverken tale om noget uafhængigt nævn (domstolslignende organ) eller noget kommunalt udvalg.

 

 

 

 

________________________

§ 51 omhandler kommunalbestyrelsens indstilling til børn- og ungeudvalget om anbringelse uden for hjemmet. Denne paragraf specificerer, hvad indstillingen skal indeholde, herunder undersøgelser, vurderinger og barnets eller den unges holdning til den påtænkte indsats.

”

§ 51. Kommunalbestyrelsens indstilling til børne- og ungeudvalget om anbringelse uden for hjemmet efter §§ 47 eller 49 skal omfatte følgende:

1) Undersøgelsen, jf. §§ 20 eller 26, herunder en beskrivelse af, at betingelserne i §§ 47 eller 49 er opfyldt, og af de ressourcer hos barnet, familien og netværket, som kan bidrage til at klare vanskelighederne under anbringelsen, jf. § 22, stk. 6, eller § 27, stk. 4.

2) En vurdering af forældremyndighedsindehaverens kompetencer til at varetage omsorgen for barnet eller den unge og at tage hånd om barnets eller den unges særlige behov, herunder med hjælp og støtte efter denne lov eller anden relevant lovgivning.

3) Barnets plan, jf. § 91, eller ungeplanen, jf. § 108, og en beskrivelse af den støtte og de initiativer, som er påtænkt for det kommende barn, barnet eller den unge og barnets eller den unges familie under anbringelsen uden for hjemmet og i tiden derefter, og formålet hermed.

4) Barnets eller den unges holdning til den påtænkte indsats.

Stk. 2. Er der udarbejdet en plan til forældrene efter § 77, stk. 1, eller en begrundelse efter § 77, stk. 3, skal denne vedlægges indstillingen til børne- og ungeudvalget.

Stk. 3. Hvis indstillingen efter stk. 1 er begrundet helt eller delvis i omsorgssvigt, vold eller overgreb og forvaltningen ikke påtænker at indstille til børne- og ungeudvalget, at barnets eller den unges søskende i husstanden under 15 år anbringes uden for hjemmet, skal indstillingen indeholde en begrundelse herfor. Begrundelsen skal indeholde en beskrivelse af, hvilken støtte som igangsættes for barnets søskende og familien.

Stk. 4. Finder børne- og ungeudvalget, at begrundelsen for ikke at anbringe én eller flere søskende under 15 år giver anledning til bekymring for, om konkrete søskende får tilstrækkelig hjælp og støtte, skal børne- og ungeudvalget underrette Ankestyrelsen..

.

§ 143 giver formanden eller næstformanden for børn- og ungeudvalget beføjelse til at træffe foreløbige afgørelser i hastesager, som ikke kan afvente udvalgets behandling

“§ 143. Formanden eller i dennes fravær næstformanden for børne- og ungeudvalget kan træffe foreløbige afgørelser efter §§ 23 og 40, § 42, stk. 4, § 47, § 61, stk. 1, § 62, stk. 1 og 3, § 63, stk. 1 og 2, § 67, § 98, stk. 4, og § 105 i denne lov og efter § 11, stk. 1 og 2, og § 15, stk. 1, i lov om voksenansvar for anbragte børn og unge, som af hensyn til barnets eller den unges øjeblikkelige behov ikke kan afvente, at sagen behandles i børne- og ungeudvalget.

Stk. 2. Formanden eller i dennes fravær næstformanden for børne- og ungeudvalget kan i sager om et barn eller en ung, der er pålagt en straksreaktion, jf. § 12 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, eller er i et forbedringsforløb, jf. §§ 13 og 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, træffe foreløbige afgørelser efter § 40, § 42, stk. 4, og §§ 67 eller 105 i denne lov, efter § 11, stk. 2, og § 15 i lov om voksenansvar for anbragte børn og unge og efter § 14, stk. 2-4, § 15, stk. 1, § 16, stk. 1, § 17, stk. 1, § 18, stk. 1 og 2, § 24, stk. 1, og § 32, stk. 1 og 2, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, som af hensyn til barnets eller den unges øjeblikkelige behov ikke kan afvente sagens behandling i Ungdomskriminalitetsnævnet.

Stk. 3. Forældremyndighedsindehaveren og eventuelle andre parter, jf. § 140, skal inden 24 timer efter iværksættelsen af en foreløbig afgørelse have skriftlig meddelelse om afgørelsen. Meddelelsen skal tillige indeholde oplysning om retten til vederlagsfri advokatbistand.

Stk. 4. En foreløbig afgørelse efter stk. 1 og 2 skal snarest muligt og senest inden 7 dage efter iværksættelsen af afgørelsen forelægges børne- og ungeudvalget til godkendelse, uanset om indsatsen eller foranstaltningen er ophørt.

Stk. 5. En afgørelse, der er godkendt efter stk. 4, har gyldighed i 1 måned. En afgørelse efter § 23 i denne lov eller efter § 32 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet har gyldighed, indtil undersøgelsen er afsluttet, dog højst 2 måneder regnet fra den foreløbige afgørelse efter stk. 1 eller 2. En afgørelse efter § 42, stk. 4, har gyldighed, indtil der træffes en ny afgørelse om flytning eller hjemtagelse.

Stk. 6. Direktøren for Ankestyrelsen har samme beføjelser som formanden for børne- og ungeudvalget, jf. stk. 1-3, og kan pålægge kommunalbestyrelsen at gennemføre afgørelsen. Den foreløbige afgørelse har gyldighed i 1 måned, jf. dog de frister, der er nævnt i stk. 5, 2. og 3. pkt. Direktøren kan undtagelsesvis bestemme, at den foreløbige afgørelse skal godkendes af Ankestyrelsen inden for den frist, der er nævnt i stk. 4.

Stk. 7. Træffer børne- og ungeudvalget eller, når et barn eller en ung er pålagt en straksreaktion, jf. § 12 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, eller er i et forbedringsforløb efter §§ 13 og 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, Ungdomskriminalitetsnævnet ikke inden 1 måned afgørelse i overensstemmelse med direktørens foreløbige afgørelse, jf. stk. 6, skal børne- og ungeudvalget eller Ungdomskriminalitetsnævnet umiddelbart orientere Ankestyrelsen herom. Børne- og ungeudvalgets eller Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelse har ikke virkning, før direktøren snarest muligt og senest 10 dage efter afgørelsen har taget stilling til, om afgørelsen skal have virkning. Træffer direktøren afgørelse om, at børne- og ungeudvalgets eller Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelse ikke skal have virkning, træffer Ankestyrelsen afgørelse efter § 151, stk. 3, senest 8 uger efter børne- og ungeudvalgets eller Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelse. Ankestyrelsens afgørelse efter 3. pkt. træffes dog efter §§ 40 og 100 i denne lov og efter § 14, stk. 2-4, og § 32, stk. 1, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, når sagen vedrører et barn eller en ung, der er pålagt en straksreaktion, jf. § 12 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, eller er i et forbedringsforløb, jf. §§ 13 og 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.

Stk. 8. Formanden eller i dennes fravær næstformanden for børne- og ungeudvalget, jf. stk. 1 og 2, eller direktøren for Ankestyrelsen, jf. stk. 6, skal straks orientere Ungdomskriminalitetsnævnet om en foreløbig afgørelse efter stk. 1 og 2, der vedrører et barn eller en ung, der er pålagt en straksreaktion, jf. § 12 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, eller er i et forbedringsforløb, jf. §§ 13 og 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.

 

.

§ 3 fastslår, at børn og unge, der er fyldt 10 år, udøver partsbeføjelser i visse sager, hvilket er relevant for børn- og ungeudvalgets arbejde

 

“§ 3. Børn og unge, der er fyldt 10 år, udøver partsbeføjelser i følgende sager:

1) Indsatser efter § 32, stk. 1.

2) Social stofmisbrugsbehandling efter § 33.

3) Børne- og ungepålæg efter § 39.

4) Anbringelse uden for hjemmet efter § 46.

5) Valg af anbringelsessted efter § 52.

6) Behandling og uddannelse m.v. efter § 97, stk. 2.

7) Hjemgivelse og hjemgivelsesperiode efter § 100, stk. 1.

8) Samvær og kontakt efter § 104, stk. 2-5.

9) Ungestøtte efter §§ 114-116 og opretholdt anbringelse efter § 120, der træffes i medfør af § 111 og § 112, stk. 3, inden den unge fylder 18 år.

10) Sager, der behandles efter §§ 142, 143, 146-148 og 151.”

§ 5 sikrer børn og unges ret til indflydelse på forhold, der vedrører dem, samt deres ret til at blive inddraget og hørt inden der træffes beslutninger om deres forhold..

 

§ 5. Børn og unge med behov for særlig støtte, herunder børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, har ret til omsorg, tryghed, beskyttelse og inddragelse for at opnå mulighed for udvikling, læring, sundhed og trivsel og har ret til at udvikle sig i gode sociale fællesskaber.

Stk. 2. Børn og unge med behov for særlig støtte, herunder børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, har ret til indflydelse på de forhold, som vedrører dem.

Stk. 3. Barnets eller den unges holdning og synspunkter skal tilvejebringes og inddrages løbende ved samtaler og anden direkte kontakt, inden der træffes beslutninger eller afgørelser efter loven om barnets eller den unges forhold. Inddragelse og samtaler kan finde sted uden samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og uden dennes tilstedeværelse, når hensynet til barnets eller den unges bedste taler herfor.

Stk. 4. Kravet om samtaler og anden direkte kontakt i stk. 3 kan i helt særlige tilfælde helt eller delvis fraviges, hvis barnets eller den unges alder eller andre forhold i afgørende grad taler imod det. Barnets eller den unges holdning og synspunkter skal i disse tilfælde tilvejebringes på anden vis.”

 

Om beslutningsprocesanalyse

Al videnskabelig erfaring viser, at initiativfasen til en politik eller afgørelse i en sag er meget bestemmende for udfaldet. Hvem sidder til bords, hvad drøfter de, og hvilken konklusion kommer de frem til. Og ikke mindst: Hvornår inddrages de individer i processen, det hele handler om, og måske særligt hvordan?
Jeg har mange gange oplevet, at forvaltningen holder familien hen med beroligende bemærkninger, når den først i forløbet efter en underretning indkalder den til et møde.

Læs eventuelt nærmere her: https://oxfordre.com/politics/display/10.1093/acrefore/9780190228637.001.0001/acrefore-9780190228637-e-933