I nogle tilfælde må man henvise byrådets ret til at handle efter forgodtbefindende til Nationalmuseets afdeling for boomeranger.
Artiklen handler om decentraliseret og dekoncentreret forvaltning
Mikael Hertig
Forfatter: Mikael Hertig
Dette er et indspil til Alternativets kommunalpolitiske oplæg
Konklusion:
Et uspecificeret ønske om mere handlefrihed for kommunerne duer ikke i et grønt, demokratisk partis politiske program. Hvor retsgarantiernefor det svage individ overfor den ekstreme magt tilsiger mindre kommunal handlefrihed og mere retlig beskyttelse, gælder det modsat på de fleste serviceområder. Her må handlefrihed være på sin plads.
Frihed i kommunen, men for hvem og hvordan?
For de fleste hænger forestillinger om frihed og demokrati sammen. Forestillingen er: Jo mere frihed, des mere demokrati. Det er ikke overraskende, at når folk skal formulere overordnede principper for kommunalpolitikken, så skal der bare skrues op for mere frihed til byråd og forvaltninger til at handle efter deres egne ideer og forestllinger. Men denne artikels budskab er, at så simpelt er det ikke. Sllet ikke
Forestillinger om, hvordan dels statslige, dels kommunens egne forvaltninger, skal sidde og blande sig i, hvordan skolelærere skal undervise i matematik eller tysk, forekommer grotesk. Mere tillid, mindre kontrol, det må være et basalt princip. Det gælder på de kommunale områder, hvor byrådene har stor frihed. “Serviceområderne”.
Andre mere komplekse problemer opstår, hvis flertallet i kommunen vil overlade det til landmændene og golfbanerne, hvor meget de vil forurene med kvælstof og pesticider. I spillet mellem tillid og kontrol skal man jo holde sig skadevirkningerne for øje.
Lovbundne områder.
Chaplin, Moderne Tider
På det, der på embedsadelsk hedder “Det specialiserede socialområde“, indenfor den del af socialpolitikken, der handler om menneskers ret til at være her, “beskæftigelse“, og sager om socialt bedrageri gælder, at de mennesker, der kommer i maskinen her, har en særlig retsstilling. I et demokrati skal de beskyttes mod forvaltningens vilkårlighed og magtmæssige overgreb. Kommunerne skulle gerne agere efter den ret præcise lovgivning, forvaltningsretlige grundsætninger osv. Man taler her om et minimum af selvstyre, det kaldes ‘dekoncentreret forvaltning-
De, der forlanger mere kommunal handlefrihed sammen med KL og forvaltningernes medarbejdere, må bringes til at forstå, at kravet strider mod grundprincippet om at beskytte den svage borger mod kommunal vilkårlighed. Tværtimod er der brug for at forstærke garantierne, så det enkelte individ i klemme beskyttes mod den indbyggede korrumpering, der følger af at have en stærk magtposition overfor andre.
Serviceområderne
De traditionelle serviceområder er daginstitutioner for børn, skoler, fritidsordninger for børn, idræt, ældrepleje, hjemmehjælp, kultur og fritid, herunder biblioteker osv. Typisk overlader lovgivningen her kommunerne et vidt spillerum til selv at tilrettelægge både serviceniveau og -indhold.
Decentralisering er hovedoverskriften i kommunalpolitikken på en række af serviceområderne
Grøn omstilling, miljø, forurening
På miljørområdet er der ofte langsigtede mål, og fx i Alternativet ønsker vi, at der skal mere fart på. Der skal leveres. Et meget væsentligt indsatsområde handler om de finans- og landbrugsinteresser, der trækker omstillingen i langdrag gennem frivillige aftaler.
Forureningen i landbrugskommuner er et væsentligt bidrag til forurening af drikkevand, åer, vandløb og hsvmiljø. I kommuner, hvor byrådet er under kraftig indflydelse af stærke slæng af disse interessenter vil mere “handlefrihed” forsinke den grønne omstilling på væsentlige områder.
I Sønderborg er der en stærk lobby, der arbejder for en motorvejsforbindelse over bæltet fra Als til Horne Land på Fyn henover ødelæggelsen af et af de smukkeste naturområder, Svanninge Bakker.
På den ene side ser det ud til, at forbindelsen på Sønderjyllandssiden har virkelig stor opbakning, ikke mindst finansierer at Danfoss. Men ud fra en anden vinkel, miljøvinklen, burde den nationale miljø- og planlovgivning kunne bringes i spil. Her befinder vi os vel ideelt set mellem på den ene side handlefrihed og på den anden retlig regulering ved lov?
Konklusion:
Et uspecificeret ønske om mere handlefrihed for kommunerne duer ikke i et grønt, demokratisk partis politiske program. Hvor retsgarantiernefor det svage individ overfor den ekstreme magt tilsiger mindre kommunal handlefrihed og mere retlig beskyttelse, gælder det modsat på de fleste serviceområder. Her må handlefrihed være på sin plads.
